Når du besøger og handler via Midnatsstriks hjemmeside, gælder følgende handelsbetingelser og privatlivspolitik. Disse politikker og betingelser er skabt for at beskytte brugernes rettigheder og gøre det klart og tydeligt, hvordan data behandles og opbevares, samt hvor ansvaret ligger i tilfælde af evt. tvivlsspørgsmål.
Handelsbetingelser
Afsendelse af ordrer
Ordrer afsendes som pakker via PostNord og inkluderer tracking. Pakker afsendes fra lager 1-3 hverdage efter ordren er afgivet, med forbehold for forsinkelser som følge af sygdom og lignende, uforudsete omstændigheder.
Garnklubber og andre typer pre-orders/forudbestillinger afsendes i det tidsrum eller den dato angivet ved det enkelte produkt ved bestilling. Bestilles lagervarer sammen med f.eks. garnklub, bliver disse sendt i samme pakke, når den forudbestilte vare er klar til afsending. Forvent derfor en længere leveringstid end normalt, hvis du også har bestilt forudbestillings-varer.
Bortkomne forsendelser
Ved eventuelt bortkomne forsendelser, bliver hele ordrens købsværdi refunderet til køberen.
Refundering
Et køb i webshoppen kan returneres mod fuld refundering indenfor en måned efter ordren afgives. Køber betaler selv fragtomkostninger for returneringen. Ordrens indhold bør være i pæn og ubrugt stand, dvs. som nyt. Varer, der har været udsat for pels fra kæledyr eller røg, kan ikke returneres.
Findes der eventuelle fejl eller skader på ordrens indhold, bliver den beskadigede vare refunderes og eventuelt returneres for sælgers regning. Fejl og skader skal indberettes indenfor 2 år fra ordrens modtagelse.
Køb af digitale varer (f.eks. strikkeopskrifter) er bindende og kan ikke refunderes, grundet varens digitale format.