Her er svar på en række af de spørgsmål, jeg ofte får ang. garn, ordrer og så videre.
Om Nina / Midnatsstrik
Er du Nina fra Birk og Berg?
Ja, det er mig. 😄
Hvor er alle dine strikdesigns og opskrifter?
Mine strikkeopskrifter bliver stille og roligt overført fra min forrige virksomhed til Midnatsstrik. Det tager lidt tid at få gjort, navnlig da det er en meget lille del af mit virke og andre ting prioriteres før dette.
Har du spørgsmål til et strikdesign, du har købt før i tiden, skal du være velkommen til at sende mig en mail. Så svarer jeg, så hurtigt jeg kan – typisk inden for et par dage.
Kan jeg få sponsoreret garn til mit design og/eller teststrik?
Jeg vil gerne støtte selvstændige designere med garnsponsorater, til udvikling af nye strikkeopskrifter og evt. også til teststrik.
Mit krav er, at man som designer er størrelsesinkluderende, dvs. at sweatre til voksne skal gå op til minimum størrelse 140 cm i brystmål. Min virksomhed er meget lille og derfor vil jeg gerne støtte der, hvor det fremmer inklusionen i strikkeverden mest muligt. Derfor har jeg dette krav. 😊
Hvis du er i tvivl om hvordan man graduerer opskrifter, så de er størrelsesinkluderende, så vil jeg gerne bistå med tips. Jeg kan blandt andet anbefale Craft Yarn Councils standard-mål (her er f.eks. den til kvindekroppe/kroppe med bryster), at arbejde ud fra. Skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål om dette.
Hvorfor er shoppen (næsten) tom?
Mit håndfarvede garn bliver lavet i små mængder og der kan derfor være få eller ingen varer i shoppen ind imellem.
Varer bliver ofte tilføjet i forbindelse med shop updates (små events, hvor jeg lægger en flere varer op samtidig). Følg gerne med på Instagram eller bliv tilmeldt mit nyhedsbrev, hvis du følge med i, hvornår der er shop updates.
Om ordrer
Hvornår afsendes min ordre?
Ordrer på almindelige lagervarer sendes inden for 1-3 hverdage – med forbehold for sygdom og anden force majure naturligvis. Jeg prøver altid at afsende hurtigst muligt. Du modtager en email med trackingnummer, når din ordre er afsendt.
Kan jeg afhente min ordre hos dig, i stedet for at få den sendt med posten?
Som udgangspunkt er det ikke muligt at afhente ordrer hos mig, da mit farveri er i min private bolig. Ønsker man at bestille til afhentning af praktiske årsager, bedes man henvende sig til mig på mail først. Så kan vi lave en aftale.
Om håndfarvet garn
Jeg har købt samme farve garn hos dig flere gange. Hvorfor er de forskellige?
Håndfarvet garn er altid lidt forskelligt fra gang til gang, da det i sagens natur jo er håndskabt. Selvom jeg måler nøje og grundigt af på mængden af farvepigment, jeg bruger i mine opskrifter, er der stadig mulighed for variation i det endelige produkt.
Derudover foretager jeg en sjælden gang imellem små justeringer i mine farveopskrifter, hvis jeg synes det forbedrer dem og gøre dem endnu smukkere, når de er strikket op.
Jeg vil altid anbefale, at man køber garn nok til sit planlagte projekt på én gang. Så sikrer man, at man modtager garn fra samme indfarvning.
Hvis du har spørgsmål, der ikke er besvaret på denne side, skal du være hjerteligt velkommen til at kontakte mig på email nina@midnatsstrik.dk eller via kontaktformularen herunder.